HEALING
Når jeg healer, bruger jeg mit hjertes evne til at se bagom det ydre udtryk. Jeg ser klart igennem de tilegnede strukturer og mønstre i personligheden, og jeg mærker dem i energilegemet med mine hænder.
Jeg kan se de fritstrømmende kvaliteter og ressourcer i mennesker, og styrker disse igennem mild tilførelse af universel livsenergi og ved at italesætte, så det kommer til bevidsthed.
Når jeg healer blokeringer, lader jeg en universel livsenergi strømme, belive og løsne stagnationer i energilegemet. Under healigen er en større bevidsthed til stede, jeg mærker denne som en kærlighedskraft, som strømmer til. Jeg anvender under healing min intuitive evne til at se klart, mit hjertes kærlighedsevne til at favne og mit væsens ydmyghed over for den universelle livenergi - den større bevidsthed , som har sin egen agenda, sin større vilje.
Reiki healing – universel livsenergi
Essentielt er det, at der under healing strømmer universel livsenergi, den kraft der virker og lever i alt skabt. Den energi som gennemstrømmer alt levende. Den energi som i sig selv kan opleves som kærlighed.
Hvordan opstår energetiske blokeringer
Når vi har blokeringer i vores energilegeme, så er det fastlåst energi, som ikke kan flyde frit. Det medfører en blokering som igen medfører, at der sker en skævvridning af energiens strøm. Derved får vi ikke får forsynet vores krop med den rene vitalitet, som den har brug for, for at være i balance.
Det medfører, at både kroppen og sindet oplever smerte.
Når du ligger på briksen og modtager healing kan det opleves på forskellig vis. Men hvad enten du mærker fysiske og mentale sensationer eller ej, så modtager hele dit system reiki healing. Graden af vores sensitivitet og træning i at sanse vores krop og energifelt er hvad der udgør om du mærker energien strømme til dig eller ej. Dette har intet at gøre med virkningen. Helt påviseligt har det en effekt, uanset om du sanser det eller ej.
Reiki healing er tilgængelig for alle at modtage.