SPIRITUEL KROPSTERAPI

Spirituel kropsterapi åbner op for en dyb forståelse af sammenhængen mellem det fysiske, det psykologiske og den åndelige dimmension af tilværelsen. Jeg samarbejder med mine klienter om øget bevidsthed på tilstedeværelsen i livet. Jeg arbejder med kropsterapien ud fra den visdom, at livet både leves gennem den fysiske krop, de indre processer af tanker, følelser og sanseindtryk og den nærværende iagttagende bevidsthed. Disse tre dimensioner lever i os alle som en uovertruffen treklang, som kan opdages og foldes ud.

Kropsterapien har til hensigt at bevidstgøre og frigøre det personlige fysiske liv, så krop, sind og bevidsthed kan kan samarbejde som enhed. Herfra kan de dybe gemte potentialer udfoldes så livet kan leves med klarhed og mening.

Jeg guider, og du vil forundres over letheden ved at komme rent til stede i dig selv og iagttage hvad kroppen og sindet har med sig.

Bestil tid til session her

HVORDAN

I praksis har vi en indledende samtale, hvorefter jeg mærker og arbejder med kroppens historier igennem spændinger og energiophobninger. I takt med at nervesystemet falder til ro gennem en pulserende massageform, falder krop og sind til ro, og der kan etableres en indre kontakt til den iagttagende bevidsthed, som bringer fredfyldt klarhed.

Det er herfra at vi sammen kan bevidne og bearbejde de indre dele som blokkerer og fylder uhensigtsmæssigt. Det er også herfra, at de iboende ressourcer og kvaliteter bliver tydelige og klare, så disse kan få større plads i livet.

Vi anvender den iagttagende bevidsthed som grundtonen for healingsprocessen. Denne iboende evne til ubesværet at iagttage hvordan sindet sætter spor i kroppen og blot være nærværende tilstede er en afgørende del af behandlingen.

Rent teknisk er kropsterapi et sammenspil mellem pulserende massageteknikker, guidet åndedræt, akupressur, zonetryk og energetiske strøg og tryk.

Kropsterapi hos mig henvender sig til dig, som mærker lysten til at komme nærmere din livskerne, for herfra at kunne leve et liv i overensstemmelse med din sande natur og dine indre værdier.

Kropsterapi hos mig henvender sig til dig som mærker svære overgange i livet, uafklarethed, stress, uro, tankemylder, tyngde, sorg, anspændthed og usikkerhed.

Kropsterapi hos mig henvender sig til dig, som søger støtte til din rejse mod større bevidsthed, nysgerrighed på at finde din meningsfulde plads i mysteriet Livet samt modet til at handle fra hjertet.

Kropsterapi skaber rum for, at vi kan møde os selv, forstå os selv og frisætte os selv.

KROPPEN OG PSYKENS SAMMENHÆNG

Vores forståelse af livet opleves ofte gennem tanker, følelser og handlinger, baseret på vores livserfaringer.

Kroppen lagrer og afspejler det levede liv, hvilket udtrykker sig i hele kroppens udtryk. Jeg fokuserer primært på kroppens energetiske udtryk, holdning, fleksibilitet og spændinger i muskler, organer og bindevæv. Alle kroppe har sin egen særlige livsfortælling.

Igennem kropsterapi får kroppen lov til at udtrykke, hvad den savner at opdage, gerne vil af med eller har brug for at gøre opmærksom på.

Din krop taler og vi vil i et samarbejde være med det, som opstår, og møde det med det kærlige nærvær, som det i sin natur gerne vil holdes i.

At håndtere kombinationen af verbalt og kropsligt udtryk gennem kropsterapi er et yderst grundigt, effektivt og ærligt værktøj til at opnå høj(ere) livskvalitet og indre fred.