LIVSVEJLEDNING
Jeg er af den erkendelse at svar ikke kan gives. De mærkes og de kan ikke foræres af andre. Men denne store indre proces kræver en støtte som har de klare øjne, den levede erfaring, det hjertevarme nærvær og den ligeværdige indstilling og ægthed, som er så afgørende, når vi åbner os for os selv.
Vejledning hos mig er et rum, hvor jeg støtter og guider dig i at mærke mildt og nænsomt ind i de svar, som du selv kan komme i kontakt med igennem en øget bevidsthed. Herfra kan det autentiske indre kan foldes ud og leves. Vejledningen er psykospirituel, så vi tager både udgangspunkt i den psykologiske og spirituelle del af tilværelsen.
Jeg støtter dig i at integrere en dybere forståelse af de følelsesmæssige, mentale og åndelig aspekter i livet.
Det er en åbning for en større, dybere og mere fredsommelig identitetsforståelse, som får plads. Det er et overblik over det indre landskab, som fører til en indsigt i egen psykologi og en forankret kontakt til din sande natur. Sigtet for vejledningen er, at give plads til en mere fyldig fornemmelse af indre helhed og mening.
Jeg støtter dig på denne vis i at finde din egen indre vejleder.
HVORFOR SØGE STØTTE
At sidde med et menneske og i tryghed mærke, at der er plads til selvudfoldelse og selviagttagelse er for mange en tiltrængt begivenhed. Vi længes alle mod at blive set og åbne hjertet ærligt op og sidde i tryghed med hvad der bevæger sig i os.
Vi har brug for ører der lytter, øjne der ser klart og et hjerte, som ikke fordømmer. Fra det sted i os hvor det åbner indeni os kan vi lære en hel del os selv, vores lidelser og hvordan vi lader os begrænse i livet og hvori vores potentiale søger at komme til udtryk. Vi kan igennem bevidstheden om os selv, opdage os selv og ændre livet – således at det leves indefra og ud. Med vores opdagelse af vores særegne ressourcer og den stille bagvedliggende nærværelse som det stabile og kontinuerlige fundament.
I mit møde med dig er det som gennemstrømmer mig en hjertelige og ligeværdig indstilling. Nærværet, hjertevarmen, livserfaringen og en nærende atmosfære af plads og kærlig venlighed er komponenter som er til stede.