Reiki Healing i København
Healing er mange ting. Der er mange retninger og metoder. Healere kan noget forskelligt.
Jeg er en Hjertehealer. Jeg er også reikihealer. Jeg bruger mit hjerte og min evne til at se, når jeg healer med mit hjerte. Og jeg er en kanal for den universelle livsenergi gennem reikihealingen, når den strømmer. Hvornår jeg gør hvad er ikke er vigtigt. Det strømmer helt af sig selv.
Reiki healing – universel livsenergi
Der findes mange metoder indenfor helbredelse, og igennem menneskehedens historie har der altid eksisteret helbredelsesmetoder, baseret på overførsel af en universel, altgennemtrængende livsenergi. Jeg arbejder med den gamle Reiki-healingsmetode. Metoden er en tusindårig gammel healingstradition, genopdaget sidst i det forrige århundrede af dr. Mikao Usui, som opdagede nøglen til metoden igennem nogle 2500 år gamle sanskrit-sutraer.
Essentielt er det, at der under healing strømmer universel livsenergi, den kraft der virker og lever i alt skabt. Den energi som gennemstrømmer alt levende. Den energi som i sig selv kan opleves som kærlighed, da den er liv.
I andre traditioner kalde denne energi for prana af hinduerne, chi af kineserne, ikht eller helligånd af kristne. Alle udtryk for den samme universelle og helbredende energi.
Energetiske blokeringer
Når vi har blokeringer i vores energisystem, så er det stagneret energi, som ikke kan flyde frit. Det medfører en blokering som medfører at der sker en skævvridning af energien, så den tager uhensigtsmæssige omveje, hvilket medfører at vi ikke får forsynet vores krop med det som den har brug for, for at være i balance. Med andre ord betyder det at kroppen oplever smerter, sindet oplever smerter. Fordi den universelle livsenergi ikke kan strømme uhindret.
Når du ligger på briksen og modtager healing kan det opleves på forskellig vis. Men hvad enten du mærker fysiske og mentale sensationer eller ej, så modtager hele dit system reiki healing. Graden af vores sensitivitet og træning i at sanse vores krop og energifelt er hvad der udgør om du mærker energien strømme til dig eller ej. Dette har intet at gøre med virkningen. Helt påviseligt har det en effekt, uanset om du sanser det eller ej.
Reiki healing er tilgængelig for alle at modtage.
Klienters udtalelser:
”det lyder helt tosset, men jeg blev bare så let og glad. Jeg mærkede en følelse af at være lykkelig. Og jeg fik disse stærke lysindfald for mine øjne”
”det er bare så dejligt. Jeg følte at dine hænder var varm guld”
”Jeg ved vidste ikke at jeg kunne have denne følelse indeni. At jeg havde dette inden i mig”
”jeg mærker ikke noget, men der er en dejlig og varme i min maven”